Velkommen, Gæst
Brugernavn: Adgangskode: Husk mig

EMNE: Gode råd når ægtefæller kommer til Danmark

Gode råd når ægtefæller kommer til Danmark 4 år 8 måneder siden #34

  • Belarus
  • Belarus's profilbillede
  • IKKE ONLINE
  • Administrator
  • Indlæg: 254
  • Modtagne Tak: 41
  • Karma: 0
Efter Ankomst:
Hvad skal der ske i Danmark?
Efter man er blevet familiesammenført, og fået midlertidig opholdstilladelse begynder hverdagen i Danmark.
Som jeg har omskrevet i en tidligere tråd, skal vore ægtefæller, efter at have fået cpr.nr, sygesikringskort mm, som loven foreskriver, gå på sprogskoler. Staten giver personer 3 år til at gå igennem uddannelsesforløbet.
Dette er en rigtig god ting. Ikke bare det at lære sproget. Men også det, at jeres ægtefæller knytter kontakter til andre studerende, som også er kommet til Danmark. De har jo efterladt deres familie, venner mm. I deres hjemland.

Det sociale:
Når jeres ægtefælle ankommer til Danmark, består deres sociale kontakt til den person de har giftet sig med. Det er derfor meget vigtigt, at du som den danske ægtefælle, skal gøre alt for at skabe et socialt netværk til din bedre halvdel. Ud over sprogskolerne har mange byer i Danmark nogle små foreninger, hvor eksempelvis russiske kvinder kan møde andre russiske kvinder. Det sociale kan selvfølgelig også være danske venner. Men tro mig. Som fremmed i Danmark, har man behov for at møde og snakke med folk fra sit hjemland.
For en god ordens skyld, skal det da også nævnes at den sociale kontakt også kan findes her på www.rubin-forum.dk

Arbejde:
Det næste er arbejde. Jeres ægtefælle har sikkert taget en uddannelse i deres hjemland. De havde måske også et arbejde, som de var glad for.
Jeg ved, at de har ambitioner om at få et arbejde i Danmark. Og ifølge loven kan de tage et arbejde med deres midlertidige opholdstilladelse.
ADVARSEL: Lad være med at fortælle at de sagtens kan få et arbejde i Danmark, når de kommer.
Langt de fleste arbejdspladser i Danmark kræver som minimum at du taler og forstår dansk. De er ikke tilfredse med at din ægtefælle taler og forstår engelsk.
Fortæl dem i stedet, at de er nødt til at lære sproget først. Nogle lykkes det dog for at finde et arbejde, og det er jo fint. Men det er meget svært, også på grund af finanskrisen. Så lad være med at fortælle dem, at de sagtens kan få et arbejde.

Savnet:
Jeres ægtefæller er langt væk hjemmefra. Savnet til sine kære fylder utroligt meget. Her er Skype en utrolig vigtig ting. Med video chat gøres savnet mindre. Dette er også en service som er gratis. Men ingenting slår et besøg en gang imellem hjem.
I mit eget tilfælde besøger min hustru hvert år Belarus alene i uge 7. Og vi tager sammen på en lang sommerferie derover.
Desuden er det med 100% sikkerhed, at jeres ægtefæller også ønsker at nogle i hendes familie, kommer og besøger jer i Danmark.
En lille ekstra ting er, at de fleste af os som har en ægtefælle, har investeret i en parabol, for at kunne se russisk fjernsyn. Jeres ægtefælle vil elske jer for det.

Økonomi:
Når man er blevet familiesammenført, og jeres ægtefælle har fået midlertidig opholdstilladelse, begynder hverdagen. Man har forpligtet sig til at forsørge sin ægtefælle. I starten vil det være som at du skal forsørge to for en løn. Man skal ikke forvente, at ægtefællen kan finde et arbejde fra starten.

Seværdigheder:
Tag ud og vis hende Danmark. Vi har så mange skønne steder.
Belarus. Alt om Belarus. www.belarus-hviderusland.com
Sidste redigering: 4 år 8 måneder siden af Belarus.
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.
Følgende bruger(e) har sagt tak: Poul.L, Per.77, Karl
Tid til at oprette siden: 0.117 sekunder

Авторизованный переводчик - Ludmilla Smirnoff - Statsautoriseret translatør og tolk - Ludmilla.Smirnoff@gmail.com - 22 64 95 25

Network Media Hjemmeside fra
Network Media
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Når du besøger vores hjemmeside, accepterer du automatisk vores brug af Cookies.