Velkommen, Gæst
Brugernavn: Adgangskode: Husk mig

EMNE: Brest Fortress

Brest Fortress 4 år 7 måneder siden #342

  • Belarus
  • Belarus's profilbillede
  • IKKE ONLINE
  • Administrator
  • Indlæg: 254
  • Modtagne Tak: 41
  • Karma: 0
I omegnen af byen Brest findes rester af den gamle zaristiske Brest Fortress, der spillede en væsentlig rolle i modstanden mod Nazi-Tyskland invasion under Operation Barbarossa i 1941 under 2. verdenskrig. (En af de allerstørste seværdigheder i Belarus).

brest1.jpg

Da Nazi-Tyskland den 22. juni 1941, under Operation Basbarosso, angreb Sovjetunionen var der hårde kampe om Brest-fortet, hvor hovedstyrken af 3.500 ordinære soldater fra den Røde Hær og NKVD-grænsevagter holdt ud til den 30. juni overfor ca. 20.000 wehrmachts angribere tilhørende blandt andet to infanteridivisioner og panserarmeen. Selv efter fortet var rapporteret indtaget efter tunge artilleri- og luftangreb, og med frontlinjen hundredvis af kilometer mod øst, fortsatte modstanden. Isolerede modstandslommer under jorden i de gamle kasematter i citadellet og Kobrin bastionen forsatte at kæmpe frem til august. I løbet af de sidste dage ridsede forsvarerne denne inskription på væggene:"Vi vil dø, men vi vil ikke forlade fæstningen!" og "Jeg er ved at dø, men jeg vil ikke overgive mig. Farvel Moderland.

brest2.jpg


brest3.jpg

Skal man se det hele, er man nødt til at afsætte en dag. Stedet indeholder museum.
Belarus. Alt om Belarus. www.belarus-hviderusland.com
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.
Følgende bruger(e) har sagt tak: Poul.L, AkMike

Brest Fortress 4 år 7 måneder siden #348

  • AkMike
  • AkMike's profilbillede
  • IKKE ONLINE
  • Senior bruger
  • Indlæg: 66
  • Modtagne Tak: 14
  • Karma: 0
Nice pictures! I love the faded history involved!
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.

Brest Fortress 4 år 7 måneder siden #393

  • Belarus
  • Belarus's profilbillede
  • IKKE ONLINE
  • Administrator
  • Indlæg: 254
  • Modtagne Tak: 41
  • Karma: 0
Maskingeværsalver og eksplosioner flænser luften. Ovenover suser tyske jagerfly af sted. Kun propellernes snurren og en hvislen høres, når de afleverer deres dødbringende last som bidrag til infernoet. Mortergranater skriger på vej ind over fæstningens mure.

Det er en ulige kamp. Forsvarerne i Brest er taget på sengen, har kun få forsyninger og står i forholdet en til seks over for deres tyske angribere. Det er Operation Barberossas første dag. De ca. 3.000 soldater fra Den Røde Hær, der bebor kasernebygningerne inden for murene sammen med deres hustruer og børn, prøver desperat at organisere et forsvar. De er omringet. Håbløst, men sammenbidt kaster de sig ind i kampen mod de hagekorsprydede fjender, fast besluttet på at sælge deres liv så dyrt som muligt.

Men hov, nu bølger lyden af bombastisk sovjetisk kormusik over slagmarken, mens de mange drabelige lyde toner bort. Det viser sig, at det ikke er den 22. juni 1941, datoen for Nazitysklands angreb på Sovjetunionen, men derimod 2010, og at musikken og lydene fra kampene kommer fra diskret installerede højttalere og en skjult båndafspiller, der kører i loop ved forsvarsværkets indgang.

Brest2012103.jpg



70 år senere er fæstningen forvandlet til Hvideruslands mest imponerende turistattraktion og måske Europas mest oversete. Den måler omkring en kilometer i diameter og er et af de vigtigste mindesmærker over de ufattelige ødelæggelser og tab af menneskeliv, som Sovjetunion led for endegyldigt at sejre over nazismen i 1945. Langt ind i august 1941, da Hitlers front var rykket 500 kilometer videre mod øst, kæmpede isolerede sovjetiske enheder døden nær af sult og tørst stadig fra kældre og dybe forskansninger.

For sin rolle i Den Store Fædrelandskrig, som Anden Verdenskrig hedder i de tidligere sovjetrepublikker, fik fæstningen i Brest den ærefulde titel »heltefæstning« sammen med 12 andre byer. Måden, hvorpå begivenhederne mindes, når på dette sted mytologiske højder.

Selve indgangspartiet er en gigantisk socialiststjerne af 25 meter tyk beton. Den er blot det første kæmpemonument på området, der i fysisk form udtrykker Sovjetunionens og kommunismens taknemmelighed over det ultimative offer, som forsvarerne af fæstningen bragte.

Brest2012068.jpg



Den kraftige påvirkning af syns- og høresansen gør det nemt at forestille sig, hvad der er foregået her. At dømme ud fra den patosrige lydkollage og indgangspartiets overvældende konstruktion må det være meningen, at den, der går igennem, skal reflektere over, hvor lille og ubetydelig hans egen eksistens er i forhold til de store heltegerninger, der blev udført. Det virker ret godt. Det er svært ikke at blive grebet af ærefrygt, når man træder indenfor.

Da tyskerne angreb, havde de regnet med en hurtig sejr i kraft af deres talmæssige overlegenhed og overraskelsesmomentet, men nu måtte de omstille sig til belejring.

»Det var umuligt at rykke frem med infanteri, fordi ilden fra de velanbragte maskingeværreder mejede alle ned, der nærmede sig. Der var kun en løsning: at sulte og tørste dem ud. Vi var rede til at tage et hvilket som helst middel i brug. Vores tilbud om, at de kunne overgive sig, var frugtesløst,« skrev den tyske øverstbefalende generalmajor Fritz Schlieper.

Hans tropper smed fløjlshandskerne, da de indsatte to Karl-Geräte - dommedagskanoner - der fra sikker afstand spyttede tonstunge granater ind på fæstningens område, hvor de lavede kratere med 30 meter i diameter. Trykket fra eksplosionerne forårsagede uhyggelige fysiske skader blandt sovjetsoldaterne. Selv nogle af dem, der havde forskanset sig dybt nede i fæstningens kældre, fik i flere tilfælde sprængt deres lunger af trykbølgen.

I kældrene blev senere fundet inskriptioner på væggene:

»Vi dør, men vi forlader ikke fæstningen« og »Jeg kommer til at dø, men jeg vil ikke overgive mig. Farvel, fædreland.
Midt i fæstningsanlægget vidner tusindvis af tætsiddende indfaldshuller hen ad murene om slagets voldsomhed. Sværme af maskingeværprojektiler har gjort dem arrede og porøse. Som termitters omgang med træværk.

Store dele af citadellet og flere kasernebygninger ligger i ruiner. Blandt dem står monumenter, der fra indgangen ved første øjekast ser undselige ud. Efter et par skridt bliver det dog klart, at afstanden snyder.

Brest2012091.jpg



En sovjetsoldats hårde blik skuler barskt den besøgende i møde. Den overdimensionerede skulptur bærer titlen ”Mod” og er 34 meter høj. Ved siden af står en 100 meter høj obelisk. Den symboliserer fæstningens officielle heltestatus. Der står obelisker magen til i Minsk, Sankt Petersborg, Volgograd, Îdessa, Sevastopol, Moskva, Kiev, Novorossijsk, Kerch, Tula, Murmansk og Smolensk.

Brest2012085.jpg



Det næste, man lægger mærke til, når man træder ind, er stilheden.

Der er kun få turister. Og de, der er, bliver på en underfundig måde nærmest absorberet. Enten af selve stemningen og de historiske begivenheders tyngde eller af områdets størrelse, der tilbyder mange muligheder for at blive væk på egen hånd. Eller af begge. De er under ingen omstændigheder nok til at spolere den fredfyldte atmosfære. Stedet emmer af ro, som om der fra hver enkel mursten, fra hver enkelt af piletræernes blade strømmer en taknemmelighed over, at ragnarokket fra sommeren 1941 sluttede.

Da det endelig lykkedes tyskerne at trænge ind i fæstningen, havde kun få forsvarere overlevet. Blandt dem var en af de sovjetiske øverstkommanderende, Yefim Fomin. Da han var jøde og kommunistisk kommissær, blev han henrettet på stedet.

Andre kom i tysk krigsfangenskab, hvor deres overlevelseschancer nærmest var endnu dårligere, end da de stadig kæmpede. En af de få, der klarede den, var major Pyotr Gavrilov. Efter tre år i en af tyskernes koncentrationslejre kunne han vende tilbage til Sovjetunionen. Hans frihed efter Anden Verdenskrigs afslutning blev dog kortvarig. Den sovjetiske diktator Josef Stalin var mistænksom over for alle, der kom tilbage fra krigsfangenskab, og sendte derfor Gavrilov flere år i en af de berygtede Gulag-lejre. Det overlevede han også. Efter Stalins død blev han rehabiliteret og udråbt til Sovjetunionens Helt. Han døde 78 år gammel i 1979.

Selv om forsvaret af fæstningen i Brest ikke lykkedes og aldrig kunne lykkes, blev det et varsel om, hvor store problemer tyskerne ville få på østfronten og et tidligt bevis på den offervilje, russerne besad, for ikke at havne under det nazistiske åg. På dette sted udviste soldater fra Den Røde Hær for første gang den form for barsk beslutsomhed, der skulle til for at vinde kampen over nazismen.

Med den historiske baggrundsviden på plads er ”Heltenes fæstning” en fascinerende destination, der ikke må forpasses ved et besøg i Hviderusland.
Stedet har et helt unikt museum indendørs, som fortæller alt om historien om Brest Fortress!
Belarus. Alt om Belarus. www.belarus-hviderusland.com
Sidste redigering: 4 år 7 måneder siden af Belarus.
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.
Følgende bruger(e) har sagt tak: Poul.L
Tid til at oprette siden: 0.126 sekunder

Авторизованный переводчик - Ludmilla Smirnoff - Statsautoriseret translatør og tolk - Ludmilla.Smirnoff@gmail.com - 22 64 95 25

Network Media Hjemmeside fra
Network Media
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Når du besøger vores hjemmeside, accepterer du automatisk vores brug af Cookies.