Velkommen, Gæst
Brugernavn: Adgangskode: Husk mig

EMNE: Om nøjsomhed og at være taknemmelig for lidt

Om nøjsomhed og at være taknemmelig for lidt 3 år 10 måneder siden #985

Ukraine minder mig på mange måder om min barndoms tid her i Danmark. Altså i 50'erne og 60'erne. Minder mig om min mor og mormor. Aldrig gik noget til spilde, hvis det på nogen måde kunne bruges til noget. Sokker, der fik et hul, blev stoppet. Når blusens ærmer var blevet slidt ved albuerne, blev der syet en læderlap på. Tøj, der var blevet for slidt til at kunne blive repareret, så det stadig var brugbart som tøj, blev klippet op og brugt som støveklude. Selv den mindste rest mad fra middagsbordet blev gemt, for næste dag kunne det f.eks. bruges som pålæg på et stykke rugbrød. Man smed ikke noget ud, medmindre det var helt ubrugeligt.

Således har jeg også oplevet Ukraine. I hvert fald blandt den almindelige befolkning. F.eks. da jeg for mange år siden var på besøg hos en veninde i Simferopol. Jeg havde købt et par liter mælk, og da jeg næste morgen åbnede den ene, kunne jeg straks lugte, at den var sur. "Føj, den er sur!" sagde jeg og åbnede den næste - som også var sur. Så tog jeg dem begge og gik hen mod toilettet for at hælde dem ud.
Ude fra køkkenet lød det:
"Det må du ikke."
"Hvad må jeg ikke?" spurgte jeg.
"Du må ikke smide mælken ud."
"Må jeg ikke smide mælken ud?" spurgte jeg forbavset. "Men den er jo sur!"
"Ih altså, din forkælede dansker," blev der sagt.
Og det krævede jo en forklaring. Den lød:
"Den kan da bruges. Når min datter og barnebarn kommer til frokost senere, vil han gerne have et glas af det."
"Næh hør nu, det skal han da ikke drikke, vi køber da noget frisk mælk til ham," sagde jeg.

Men ikke tale om. Hun påstod, at drengen ville kunne lide det. Yderst skeptisk satte jeg den sure mælk tilbage i køleskabet.

"Og resten kan min mor få med, for hun har en veninde, der laver ost af sur mælk," meddelte hun.

Datteren, barnebarnet og min venindes mor ankom til frokost. Drengen fik hældt sur mælk i sit glas. Han tog glasset op til munden, mens jeg meget spændt ventede på, hvordan han ville reagere. Han tog en slurk og sagde:
"Ahh, kefir!" mens han smilede over hele ansigtet.
Der blev den forkælede dansker godt nok forbavset!

Resten af den sure mælk fik hendes mor med. Et par dage senere kom hun og afleverede den ost, som hendes veninde havde lavet af mælken. Og hvilken ost! Yderst delikat!

Jeg ved selvfølgelig godt, at en sådan nøjsomhed og taknemmelighed for lidt kommer af, at man ikke har ret meget og aldrig har haft det. Ikke har ret mange penge at gøre godt med. Men når jeg sammenligner det med, hvordan vi her i Danmark rask væk smider f.eks. fødevarer ud, selvom de sagtens kan bruges, kan jeg godt skamme mig over vores måde at forbruge hæmningsløst på. Og så spørger jeg mig selv: Hvorfor fører økonomisk velstand til uhæmmet forbrug og smid-væk-kultur? Er det fordi velstand gør en ligeglad, sløset og for behagelig anlagt? Gør det, at når man ikke behøver at spare, så ødsler man blot med tingene? Til skade for ressourcerne, naturen og i sidste ende os selv?

Mennesket er altså et mærkeligt væsen.
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.
Følgende bruger(e) har sagt tak: Belarus, Carlo
Tid til at oprette siden: 0.120 sekunder

Авторизованный переводчик - Ludmilla Smirnoff - Statsautoriseret translatør og tolk - Ludmilla.Smirnoff@gmail.com - 22 64 95 25

Network Media Hjemmeside fra
Network Media
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Når du besøger vores hjemmeside, accepterer du automatisk vores brug af Cookies.